Relaterede musikere
John Lennon

Den mest betydningsfulde ven for Paul musikalsk og socialt. John blev født den 9. oktober 1940 i Liverpool. Paul mødte ham første gang den 7. juli 1957. Siden spillede de fra de hed The Quarry Men, Johnny and the moondogs, The Silver Beatles til de blev til The Beatles fra 1962 til 1970, hvor de gik hver for sig.
       Fra 1970 til 1974 var forholdet mellem dem hadefuldt. De blev forsonet kort sammen i 1974 i et studie, men den samme magi de havde haft, nåede aldrig at blive det samme som før. John blev skudt af Marc David Chapmann den 8. december 1980 kl 11 PM amerikansk tid, ude foran Dakota bygningen.

George Harrison

George er én af Pauls ældste venner. Han gik et par klasser under Paul og har som Paul udtaler, altid været en bror for ham. Deres forhold blev forringet i de sene tressere, da George mere hældte over til Lennons side.
I Get back kan man følge en diskussion mellem de 2, hvor de skændes om hvordan en guitarsolo skal være. I deres solokarriere har de ikke set meget til hinanden og George har flere gange afslået at samarbejde med ham. De var dog trods alt stadig venner på det sociale plan og de nåede at sige ordenlig farvel til hinanden, da George døde efter en lang kamp mod kræft den 31. November 2001.

Ringo Starr

Født Richard Starkey,  erstattede Pete best bag trommerne i Beatles i 1962, og har siden været kendt som outsideren i gruppen, der alligevel bidrog til gruppens kulør med fine sjove input for sin skøre humor. Han blev født den 7. juli 1940 og var den ældste mand i gruppen. Han er sammen med Paul idag de 2 eneste overlevende fra gruppen.

George Martin

Manager for The Beatles og har en stor andel i deres musik. De fleste vil nok anse ham for den 5. beatle. Har hjulpet med ligefra skæringer og mixninger til klaverinput på et hav af Beatles sangene. Har siden The Beatles også været Pauls højre arm.

Brian Epstein

Opdagede the Beatles og skrev pladekontrakt med dem i 1962. Han var utrolig vigtig for deres gennembrud og har altid vist mod til at håndtere gruppens succestogter. Han begik højst overraskende selvmord i 1967 pga personlighedsforstyrelse, og ifølge mange var det så småt starten på Beatles afslutning. 

Yoko Ono

Lennons vej efter The Beatles. Hans ene og alt var Yoko Ono. Lennon var sygeligt forelsket i hende og havde ikke overskud til meget engagement i Beatles´ slutår. Hun har for det meste altid stået i vejen for Paul i hans karriere. Hun afslog et flertal af gange, Paul i at besøge John, og hun har altid canselleret flere af Pauls projekter om at tilføje Beatles sange på hans solo projekter. Desuden lagde hun sag an mod Paul i 2003, da han havde krediteret sine egne skrevne Beatles sange for McCartney/Lennon i stedet for Lennon/McCartney. Hun blev født den 18. februar 1933, og man regner med at hun har tjent ligeså mange penge på Yesterday som Paul selv har.

Denny Laine (Wings 1971-1980)

Denny Laine blev hovedmedlem i Pauls gruppe Wings efter The Beatles, og var ét af de få medlemmer der var der fra start til slut. (1972-1980).
Denny var rytmeguitarist og sang et par af sangene i Wings, men var ikke overraskende underlagt af Paul. Han skrev verdenshittet Mull of Kintyre sammen med Paul, men blev senere købt ud af denne rettighed. Han hjalp efter Wings Paul på Tug of War og har senere passet og plejet sin egen karriere.

Denny Seiwell (1971-1973)

Holdte ligesom Henry ikke særlig lang tid i Wings. Var det første rigtige etablerede medlem af Wings, eftersom han allerede på Pauls andet soloalbum RAM havde siddet bag trommerne.

Henry Mccullough (Wings 1971-1973)

Første leadguitarist i Wings. Kendt for sine sjælede guitar-soloer, specielt den i "My love". Fik også lov til at vise sine blues egenskaber på Wings første universitets turné. Henry skred til sin store ærgrelse fra bandet ligesom Denny Seiwell lige før Wings var på vej til Lagos for at indspille Band on the run.

Geoff Britton (1974)

Blev trommeslager i Wings efter Band on the run var færdig. Geoff nåede desværre kun at være med i et år, da han blev erstattet af Joe English, der havde mere rutine og ifølge Paul fungerede bedre live. Geoff blev derfor kun en slags stand-in, og er kun med på nogle af sangene på Venus and Mars.

Joe English (Wings 1975-1978)

Var trommeslager i Wings fra 1975-1978. Han blev skiftet ud i stedet for Geoff Britton, da Wings behøvede en mere rutineret og tight trommeslager for at kunne begå sig live, som afgjort forøgede gruppens succes.

Jimmy McCoullough (Wings 1974-1978)

Var især toneangivende for Wings under deres 1975/76 turné. Han var den ultimative live guitarist som Wings havde brug for. Desværre vidste Paul og resten af bandet aldrig hvor de havde ham. Han tog mange stoffer og stak engang af, fordi han ikke ville spille ekstra numre. Han gik fra gruppen i 1978 og døde i 1981 af hans store misbrug.

Laurence Juber (Wings 1978-1980)

Blev Jimmy McCulloghs afløser efter han forlod gruppen i 1978. Wings var næsten afsluttet på dette tidspunkt. Medvirker kun på Back to the egg albummet, da London town var færdiggjort, da han kom. Spillede også med på Wings UK tour i 1979.  

Steve Holly (Wings 1978-1980)

Trommeslager på Back to the egg albummet og på Wings UK tournéen i 1979. Afløste en mæt Joe English. Blev dermed Wings sidste trommeslager.

Stevie Wonder (1982)

Ebony and Ivory kom på gaden i 1982 og blev et kæmpe hit. Paul havde skrevet den og inviterede Stevie Wonder til at medvirke på den. What´s that you´re doing blev skrevet sammen. Begge sange kan høres på Tug of war.

Michael Jackson 1983

MJ ringede til Paul juledag 1982 og hørte om de ikke skulle lave nogle hits sammen, og Paul sagde ja uden rigtigt at tænke over det. De 2 popkunstere, som første gang mødtes New Orleans i 1975, startede et samarbejde, der gav dem et nummer 1 hit og et nummer 2 plus en anden sang uden hit kvaliteter. Henholdsvis Say say say, The girl is mine og The Man. Venskabet mellem dem havde det ikke for godt i slutningen af 80erne, da MJ jo købte rettighederne til Beatles sangene (se biografien). I slutningen af 90erne kunne de komme på talefod igen, men efterfølgende har deres venskab kommet i klemme, da Paul kommenterede Michaels håndtering af hans børn.

Dave Gilmour (1984, 1987 og 1999)

Pink Floyds guitarist Dave Gilmour er en god ven af Paul. I 1984 kom han for første gang med på en af Pauls sange, nemlig "No more lonely nights", hvor han fyrer en fed solo af. Under optagelserne til Flowers in the dirt, var han igen en god hjælp for Paul. De indspillede en sang sammen under samme session som blev kaldt "I love this house", men denne sang er aldrig officielt blevet udgivet. I 1999 blev Dave guitarist sammen med Mick Green på Pauls Rock´n roll album Run Devil Run. De spillede en legendarisk koncert i The Cavern Club 1999, hvor sange fra run devil run blev spillet. Her blandt andet All shook up, She said yeah og Lonesome town, men også en beatles klassiker I saw her standing there blev spillet.

Phil Collins (1986)

Phil Collins fik i 1986 invitationen til at joine Paul på en sang. Sangen hed Angry og Phil er ikke den eneste kendis der medvirker på dette nummer; den anden er Pete Townsend. Phil har siden spillet med Paul flere gange. Blandt andet Prince trust koncerten i 1986 og Music for Monserrat i 1997.

Pete Townsend (1979 og 1986)

Pete spillede med Wings i 1979 til Live at Kampuchea koncerten. Han spillede med på Rockestra theme. Udover det spillede han også med på Angry sammen med Phil Collins i 1986 og har været en trofast ven for Paul. Pete kan desuden ses sammen med Paul til Concert for New York city concerten i 2001, hvor Pete skråler med på Let it be.

Hamish Stuart (1987-1993)

Hamish var med i Pauls backing band under hans to verdenstournéer. Han spillede rytmeguitar, en gang imellem bas og sang anden stemme. Hamish lavede også en sang med Paul i 1991, der dog hurtigt blev lagt bort.

Robbie McIntosh (1987-1993)

Leadguitarist og medsanger for Paul under sine 2 verdenstournéer. Medvirker ligesom Hamish på Flowers in the dirt og Off The ground. Fik en masse plads på Pauls koncerter til at vise sit talent. Er for det meste en bluesguitarist, men kunne også trylle finurligheder ud af kønne ballader som f.eks. Let it be.

Chris Whitten (1987-1990)

Trommeslager; spillede kun med på Flowers in the dirt albummet og touren 1989-90. Blev erstattet af Blair Cunningham.

Linda McCartney (1970-1998)

Linda var mere en pskykologisk hjælp end en musikalsk hjælp for Paul gennem sin karriere efter Beatles. Han lærte hende at spille elementært keyboard som hun gjorde i Wings, på nogle solo sange og i særdelelshed på 1989/90 og 1993 touren. Døde meget sørgmodigt af kræft i 1998.

Blair Cunnigham (1991-1993)

Erstattede Chris på trommerne efter den første verdenstour, og var selv med på den næste inklusiv indspilningerne til Off the ground og unplugged koncerten i 1991.

Wix Wickens (1987-

Wix har været Pauls trofaste keyboard spiller siden 1987. Han er teknikeren som styrer alt der har gøre med synthesizer, blæserarrangementer og almen piano spil. Et utrolig velintegreret bandmedlem, som også har forholdsvis god indflydelse på Pauls valg af set-lister. Wix Wickens hedder oprindelig Paul Wix Wickens, og kan desuden og mestre harmonika-spil som billedet viser, samt guitar spil.

Brian Ray (2001-

Brian Ray både synger, spiller bas og guitar såvel lead som rytme. Han er en del af Pauls nyeste line-up, som indspillede Driving rain og Memory almost full. Var med under verdenstournéen i 2002/03, Us tour 2005 og alle koncerter siden sammen med resten af Pauls line-up.  

Rusty Anderson (2001-

Pauls nuværende lead guitarist, der ligesom Brian og Wix har været Pauls line-up siden 2001. Mestrer de forskellige soloer i repetoireret med glans. Synger også få anden stemmer af og til. Var kæmpe Beatles fan som barn. Har ligesom Brian Ray en karriere ved siden af arbejdet med Paul.

Abe Laboriel Junior (2001-

Pauls klart mest talentfulde trommeslager gennem tiderne. Er søn af den berømte bassist Abraham Laboriel. Har udover Paul arbejdet med blandt andet Sting, Eric clapton og Sheryl Crow. Har altid ekstremt overskud bag trommerne når han svinger til højre og venstre med stikkerne. Synger også en behagelig anden stemme på flere af Pauls sange. Alt i alt et stort fund.